Kirurgisk og medicinsk vægttab repræsenterer to forskellige strategier for at håndtere svær
overvægt og fedme. Begge metoder har deres fordele og ulemper, afhængigt af helbredstilstand,
præferencer og mål.
Kirurgisk vægttab, ofte kendt som bariatrisk kirurgi, inkluderer procedurer som gastrisk bypass,
gastric sleeve og gastric banding [1]. Disse kirurgiske indgreb fungerer ved at ændre mave- eller
tarmstrukturen, hvilket fører til en følelse af mæthed hurtigere eller en ændret måde at fordøje
maden på. Bariatrisk kirurgi kan resultere i betydeligt vægttab. Overvægten kan reduceres med op
mod 60 % afhængigt af typen af indgreb [2]. Ud over vægttab kan bariatrisk kirurgi også medføre
forbedringer i komorbiditeter som type 2 diabetes, hypertension og dyslipidæmi [1], [2]. Dog
kommer disse indgreb med kirurgiske risici, og patienter skal være forpligtede til livsstilsændringer
og regelmæssige opfølgningsaftaler.
Medicinsk vægttab indebærer brug af receptpligtige lægemidler som orlistat, lorcaserin,
phentermine-topiramate og semaglutid (Wegovy) for at nævne nogle få [3]. Disse lægemidler
fungerer ved at undertrykke appetitten, øge mæthedsfølelsen eller påvirke absorptionen af fedt.
Generelt kan medicinsk vægttab føre til et vægttab på 5-15% af den oprindelige kropsvægt [4].
Bivirkninger kan variere afhængigt af medicinen, men kan inkludere kvalme, forstoppelse og
hovedpine. Medicinsk behandling er mindre invasiv end kirurgi, men effektiviteten kan være
mindre dramatisk [5].
Kirurgisk vægttab
Gastric Bypass: Betragtes som guldstandarden inden for bariatrisk kirurgi. Den er effektiv til vægttab og forbedring af komorbiditeter som diabetes. Risici ved proceduren inkluderer blandt andet tarmobstruktion og næringsmangel. Gastric Bypass er en irreversibel procedure.
Gastric Sleeve: Denne procedure er mindre invasiv end gastric bypass og har færre komplikationer
relateret til næringsmangel. Der er en potentiel risiko for tilbagevenden af overvægten på længere sigt.
Gastric Banding: Dette er den mindst invasive procedure og er fuldt reversibel. Proceduren
indebærer en lav risiko for næringsmangel. Gastric Banding er mindre effektiv i forhold til vægttab
sammenlignet med de øvrige metoder.
Generelle Konsekvenser
Bariatrisk kirurgi har nogle generelle konsekvenser som man bør overveje nøje. Disse indbefatter følgende:
- Næringsmangel: Der er risiko for mangel på vitaminer og mineraler, som kan kræve livslang
supplerende indtag. - Kirurgiske Risici: Som ved enhver operation er der risici for infektion, blødning og
anæstesikomplikationer. - Livsstilsændringer: Det kræver betydelige, varige ændringer i kost og motion for at
opretholde vægttabet. - Psykologiske Effekter: Nogle mennesker oplever emotionelle ændringer, herunder depression eller angst, efter kirurgi.
Opsummering
Sammenfattende tilbyder både kirurgisk og medicinsk vægttab unikke fordele og udfordringer i
behandlingen af svær overvægt og fedme. Kirurgisk vægttab giver ofte mere markante vægttab og kan forbedre visse komorbiditeter, men kræver ligeledes betydelige livsstilsændringer og indebærer kirurgiske risici. Medicinsk vægttab er non-invasivt og kan være et passende alternativ for dem, der søger en mere gradvis vægttabsmetode. Langvarige livsstilsændringer og psykologisk støtte er afgørende for succes med begge metoder. En informeret beslutning, baseret på individuelle sundhedstilstande og mål, er nødvendig for at vælge den bedste strategi.
Referencer
[1] H. Buchwald et al., “Bariatric Surgery: A Systematic Review and Meta-analysis,” JAMA, vol. 292, no.
14, pp. 1724–1737, Oct. 2004, doi: 10.1001/JAMA.292.14.1724.
[2] F. G. ColquittJL, “Cochrane Library Cochrane Database of Systematic Reviews Surgery for weight
loss in adults (Review),” 2014, doi: 10.1002/14651858.CD003641.pub4.
[3] R. Khera et al., “Association of Pharmacological Treatments for Obesity With Weight Loss and
Adverse Events: A Systematic Review and Meta-analysis,” JAMA, vol. 315, no. 22, pp. 2424–2434,
Jun. 2016, doi: 10.1001/JAMA.2016.7602.
[4] C. M. Apovian et al., “Pharmacological management of obesity: An endocrine society clinical
practice guideline,” Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism, vol. 100, no. 2, pp. 342–362,
2015, doi: 10.1210/jc.2014-3415.
[5] W. Timothy Garvey et al., “AACE/ACE Guidelines AMERICAN ASSOCIATION OF CLINICAL
ENDOCRINOLOGISTS AND AMERICAN COLLEGE OF ENDOCRINOLOGY COMPREHENSIVE CLINICAL
PRACTICE GUIDELINES FOR MEDICAL CARE OF PATIENTS WITH OBESITY,” ENDOCRINE PRACTICE,
vol. 22, no. 3, 2016, doi: 10.4158/EP161365.GL.